Erhvervsservice ophører pr. 31. december 2025
Erhvervsservice ophører pr. 31. december 2025. Det medfører, at du ikke længere kan bestille produktion af bøger til erhvervsbrug.
Foto: Colourbox
Udgivet 17. november 2025 | Opdateret 27. februar 2026
Som ordinær bruger af Det Kgl. Biblioteks Nota-service vil du fortsat have adgang til studiebøger målrettet videregående uddannelse i 30 dage pr. halvår.
Der kom en ny tilgængelighedslov i sommer 2025. Den nye lov forventes at medføre, at det kommercielle bogmarked i højere grad kommer til at sikre tilgængelighed i e-bøger. Dermed vil du kunne købe adgang til e-bøger til brug i dit erhverv på lige fod med andre borgere.
Erhvervsservicen ophører som et led i generelle besparelser. Når Det Kgl. Bibliotek har besluttet at udfase erhvervsservicen, er det fordi den har faldende efterspørgsel.